Projektet involverer desuden ad hoc to grupper, der skal give input, feedback samt kvalificere projektets analyser og resultater.
Den ene gruppe – Følgegruppen – består af repræsentanter fra ejerkommuner, produktionsselskaber og affaldsselskaber og distributionsselskaber. Følgegruppen skal bidrage med input til forskellige fremtidsscenarier og konsekvenserne af disse. De skal udfordre de foreløbige analyseresultater og sikre en forankring af resultaterne.
Den anden gruppe – Advisory Board – består af repræsentanter fra videns- og interesseorganisationer ved fx Gate 21, Dansk Fjernvarme, Dansk Energi, Energinet, Energistyrelsen og universiteter. Gruppernes deltagere kan variere alt efter den aktivitet eller drøftelse, de skal bidrage ind til.